Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Mand fanget på førstesal under brand

Natten til fredag var for beboerne på Havkærvænget i Tilst præget af en brand i en rækkevilla.

Branden var opstået i stueetagen, hvor der var en anden lejlighed på første sal, oplyser Østjyllands Brandvæsen.

Meldingen gik på, at en mand var fanget på første sal, men da brandvæsenet kom frem, var han kommet ud.

- Vi ved ikke, hvordan han er kommet ud; om han f.eks. er hoppet. Det kunne have været dramatisk, hvis han var fanget, men han er ikke i alvorlig tilstand, oplyser brandvæsenet.

Østjyllands Brandvæsen ved ikke, hvad årsagen til branden er. Skadeservice er efterfølgende blevet tilkaldt.